VEJLEDNING
Vejledning er en gennemgående størrelse på Grenaa Produktionsskole.
Vi betragter vejledningen som en proces, der er i gang hele tiden, og skolens vejleder er den person, der sammen med hver enkelt elev og linielederen har styr på aftaler, praktikforløb og undervisning.
Når du starter på skolen, har du en samtale med forstanderen eller din vejleder. Senere bliver du inviteret til den første samtale med vejlederen, og dit forløb bliver justeret eller ændret, hvis der er brug for det.
Hvis du er under 18 år, inviterer vi også dine forældre til at deltage i samtalen med vejlederen.
Det er vejlederens opgave, i samarbejde med dig og din værkstedsleder at "klæde dig på", så du tør prøve kræfter med en uddannelse eller et arbejde.
Vejlederen vil støtte og hjælpe dig under hele dit forløb.
Oversigt over forløb kan findes her.
