Hvorfor et elevråd?
Hos os er det vigtigt, at du som elev er med til at tage initiativ. I elevrådet kan man især være med til at planlægge og bestemme. Hvert år afsætter vi en pose penge til elev-aktiviteter arrangeret af elevrådet.
Elevrådet tager også selv på ture til andre skoler, hvor de besøger deres elevråd. Så hvis du er en af dem der vil være med til lidt mere, af det man selv bestemmer, så meld dig i gruppen.

Vedtægter for Grenaa Produktionsskoles elevråd:
• Elevrådets hjemsted er Grenaa Produktionsskole
• Elevrådet består af en repræsentant og en suppleant fra
hvert værksted. Hvis ikke værkstedet tager initiativ, må elevrådet
tage initiativ til at nyvalg til repræsentant, og/eller suppleant
finder sted.
• Formanden aflægger beretning for aktiviteten i rådet
ved afgang, dog senest efter 12 måneder.
• Vedtægtsændringer kan kun ske ved tiltrædelse af almindeligt flertal blandt skolens elever og efter samtykke fra skolens ledelse.
• Elevrådets formål er at varetage interesserne for elever
på Grenaa Produktionsskole. Dette kan ske på rådets eget initiativ,
eller ved forslag fra det ugentlige fællesmøde.
• Nykonstituering af formandsposten sker ved formandens afgang. Dog skal nyvalg /genvalg til formandskab/næstformandskab afholdes i elevrådet efter højst 12 måneder.
• Elevrådet fastsætter egen forretningsorden.
Forretningsordenen fastsætter mødehyppighed, samt en fast dagsorden
for møderne.
Elevrådet mødes en gang om ugen.