En af grundpillerne i EGU-en er virksomhederne. Gennem længere tid har vi opbygget et godt samarbejde med rigtig mange firmaer, store som små. Og feltet bliver løbende udvidet.
Også små virksomheder der ikke er godkendt til en lærling, har mulighed for at indgå EGU-praktik-aftaler. Det gælder fx en tømrermester der har firma og erfaring, men ikke selv har papir på tømrer-uddannelsen.
Ordningen er fleksibel. Man kan indgå praktikaftaler for kortere eller længere tid. Og kniber det undervejs med aftaler i ordrebogen, kan man lægge en skoleperiode ind.
Ligesom med lærlinge, findes der i EGU-en tilskudsordninger. Kontakt vejlederen for nærmere information. Refusionen administreres af AER. Ordningen kan findes her.